Gift ved første blik podcasten

Store skænderier, store følelser

Gift ved første blik podcasten

Show Notes

I denne uges udgave af Gift ved første blik podcasten har værterne besøg af Pernille, som i denne sæson er gift med Martin. Pernille fortæller om den store konflikt som parret har i afsnit 7, hvor Martin hamrer sin hånd i bordet. Hun fortæller om hvad der gik forud, og hvordan hun havde det i øjeblikket. Derudover hjælper parterapeut Trine Hjorth Bønnerup, Pernille med at forstå hvilken andel hun selv har i at skænderiet blev så ophedet. Sammen med Pernille, er Benny fra sidste sæson gæst. Benny var gift med Tanja, og de fik også en dramatisk afslutning i eksperimentet, da Benny smed Tanja ud af sit hjem og stoppede eksperimentet før tid. Benny fortryder sin måde at håndtere sine følelser og ville ønske, at han kunne have gjort det anderledes. Trine hjælper os med at forstå, hvorfor at vi nogle gange ender i ophedet skænderier, og hvordan vi skal håndtere dem og komme videre. Sidste gæst er Nicklas, der i denne sæson er gift med Sara. De stopper også eksperimentet før tid. Nicklas reflekterer over et udramatisk brud hvor kommunikation var nøglen til at undgå konflikt. Dog var udeblivelsen af konflikt også et benspænd. Måske havde et skænderi løftet deres relation?

Værter: Trine Hjorth Bønnerup og Jens Malthe Næsby. Gæster: Benny Hansen, Pernille Mikkelsen og Nicklas Nissen. Tilrettelæggelse og klip: Jens Malthe Næsby. Redaktion: Rune Born Schwartz og Morten Nabild. DR Redaktør: Anna Askov. Produceret for DR af Munck Studios København.

More from Gift ved første blik podcasten

Oct 15, 2026

SPOILER ALERT! I episoden afsløres det, hvad parrene beslutter i det sidste afsnit, og hvad deres status er i dag. For endelig må vi snakke om alt! Vi får besøg af alle parrene, der har været med til det sidste: Christina og Frederik, Line og Jesper og ikke mindst Cecilie og Markus. Hvad lå til grund for deres beslutninger, og hvad har ændret sig, siden kameraerne slukkede? Værter: Jens Malthe Næsby og Trine Hjorth Bønnerup. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktion: Rune Born Schwartz og Olivia Keblovszki. DR Redaktør: Anna Askov. Produceret for DR af Munck Studios København.

Oct 8, 2026

Hvad skete der egentlig på den getaway, vi ikke fik lov at se så meget af? Vi spørger Christina og Trine, om de andre par fremstod lidt for perfekte, hvorfor Christina blev så ked af det under opholdet, og hvad hun tænkte, da Frederik fik lyst til at se fodbold frem for at blive i konflikten. Christina fortæller om det, vi ikke så - og om den side af sig selv, hun bliver irriteret på, når hun ser episoden. Derudover får vi besøg af Sofie Martinusen, der er rigtig glad for at møde Christina, men rigtig ked af, at vi skal sige farvel til Torben og Michael. Trine tager os med ind i optakten til Michaels svære beslutning og fortæller om sin egen rolle i den. Værter: Trine Hjorth Bønnerup og Jens Malthe Næsby. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktion: Olivia Keblovszki og Rune Born Schwartz. DR redaktør: Anna Askov. Produceret for DR af Munck Studios.

Oct 1, 2026

Det er Trine og gutterne, når Lasse Knudsen og Markus gæster studiet. Og der bliver snakket om følelser i den lille Gift ved første blik-boys club. Markus fortæller, hvorfor det gør ondt at høre, hvordan hans frygt for at trække sig rammer Cecilie. Lasse genkender selv trangen til at trække sig, så snart der er følelser på spil. Vi ringer også til Michael, der fortæller, hvordan det har været at åbne op på skærmen. Han tager os med ind i det, vi ikke så, da han og Torben blev kede af det til festen. For er ærlighed altid godt, eller kan det blive for meget, når man fortæller sin nye mand, at man ikke er tiltrukket af ham? Værter: Trine Hjorth Bønnerup og Jens Malthe Næsby. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktion: Olivia Keblovszki og Rune Born Schwartz. DR redaktør: Anna Askov. Produceret for DR af Munck Studios.

Sep 24, 2026

Søs Egelind elsker Jesper, og nu møder hun ham i studiet. Hun har taget et klip med, hvor hans kropssprog minder hende om alle de mænd i Magasin, der bare vil have en stol at sidde på. Men der er mere til historien, afslører Jesper. Søs elsker også, når Line sætter dagsordenen for dem begge, men selv ville hun nok eksplodere, for hun har ikke Jespers tålmodighed. Hun minder nemlig mest om Michael, der vil røre ved alt og se på alt. Hans fortælling om sin barndom får hende til at hoppe rundt i stolen med tårer i øjnene. Et andet klip får både Søs og Jens Malthe til at krumme tæer. De vil næsten ikke høre det, for der er opstået dårlig stemning på bryllupsrejserne, og det er svært at være i, forklarer Trine. Værter: Jens Malthe Næsby og Trine Hjorth Bønnerup Producer: Olivia Keblovszki Redaktion: Rune Born Schwartz og Olivia Keblovszki DR redaktør: Anna Askov Produceret af Munck Studios Kbh for DR

Sep 17, 2026

Brudekjolerne er pakket væk, og bryllupsgæsterne er taget hjem. Nu skal parrene på deres første dates og videre på bryllupsrejse. Det går næsten mistænkeligt godt for dem alle sammen, men er det for godt til at være sandt? Lærke Kløvedal får både kuldegysninger og en stærk trang til at slukke for skærmen, da parrene ankommer til lufthavnen. Hun har også et klip derfra med, som hun gerne vil høre Trines perspektiv på. Vi får også besøg af Cecilie, der fortæller, hvad hun tænkte om kunsten på Marcus' vægge, og hvordan det var at være på sin drømmedate, mens hendes nye mand led af alvorlig højdeskræk. Hun bliver rørt, da hun hører sin største usikkerhed blive vendt til noget positivt under par-tjekket. Værter: Jens Malthe Næsby og Trine Hjorth Bønnerup. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktion: Rune Born Schwartz og Olivia Keblovszki. DR redaktør: Anna Askov. Produceret for DR af Munck Studios.

See all episodes →