
Show Notes
Lillevirke findes ikke på Danmarkskortet. Endnu!
Det er et bud på den danske industriby i 2050. En by, hvor virksomheder ikke kun producerer varer, men også energi, ressourcer, kompetencer og lokalt liv. Her har bilen et bijob som batteri for elnettet. Datacentre deler deres overskudsvarme. Restprodukter fra øl bliver til ”bygolade”. Reparationscaféen er blevet kritisk infrastruktur. Og på byens cobotlegeplads lærer børn, seniorer og klimamigranter at arbejde sammen med robotter.
Selv CO₂-anlægget skal multitaske: Lagre CO₂, beskytte byen mod stormflod og skabe plads til et kulturhus. Det lyder næsten for godt til at være sandt. For kan grøn industri, mennesker og natur virkelig leve i samme økosystem? Eller ender Lillevirke som en dyr, grøn økoghetto? Og hvad sker der, hvis AI og fuldautomatiske ”dark factories” gør de lokale fællesskaber overflødige?
Hør, hvorfor fremtidens konkurrencekraft ikke skabes af den stærkeste virksomhed men af den industriby, der er bedst til at gribe samarbejdsmulighederne.
Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn
Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn
Medvirkende: Andreas Korntved Mortensen - LinkedIn
Ulrich Bang - LinkedIn
Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn
Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
More from Supertrends
Den samme summen. To vidt forskellige fremtider. En drone kan levere livreddende medicin, opdage sygdomme i marken eller jage mennesker i Ukraine.
EU drejer mod højre, og den grønne regulering er under pres. Men klimaforandringerne holder ikke pause. De påvirker natur og virksomhedernes forsyningskæder, samtidig med at AI øger behovet for energi og sætter ild i globale magtkampe.
Min mor fik kærlige beskeder fra Leonardo DiCaprio, min mand fik en opkrævning for manglende porto og en masse folkemødegæster blev ramt af falske p-afgifter. Alle bliver snydt!
Reklamer plejede at afbryde filmen. I 2050 bliver de filmen. Skabt til dig i realtid. Justeret efter dit blik, dit humør og dine svage øjeblikke. Men hvis du er meget rig kommer du måske aldrig til at se reklamen.
AI er ved at rejse sig fra skærmen.Den får arme, ben, hænder – og måske et ansigt, vi instinktivt knytter os til.