
Show Notes
Vi er taget på ferie. Nærmere bestemt til et sportshotel i Syvota, Grækenland. Og for første gang optager vi podcasten helt uden publikum.
Det betyder også, at dagens afsnit bliver lidt anderledes. Vi har nemlig fundet nogle af de fraklip frem, som aldrig kom med i de første fire afsnit, og tager et kig tilbage på de historier og diskussioner, der endte på klippegulvet.
Men selv om vi er på ferie, holder vi fast i traditionerne. Vi vender den seneste uge, som blandt andet har budt på dimissionsfest, hjemmebagte boller, møder på skolen og en snak om små hvide løgne. For hvornår er en løgn egentlig uskyldig, og hvornår bliver den et problem?
Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os.
More from Hr og Fru Fuhlendorff… bare mellem os
Efter 18 år sammen skulle man tro, at vi efterhånden vidste, hvad den anden havde brug for. Alligevel kan den ene gå og savne opmærksomhed, mens den anden tænker: Kan du ikke se alt det, jeg gør?
Vi er enige om, hvornår Conrad skal i seng. Hvor meget han må spille computer, er straks en anden snak. Og en aftale om én time mere virker jo bedst, hvis vi selv husker at holde øje med klokken...
Karina synes, det er spild af penge, når Christian køber en plastikpose. Christian vil gerne have en ny robotstøvsuger, fordi hans far har fået en med en arm...
I denne uge snakker vi om at blive ældre sammen. Om at have det fint inde i hovedet, indtil man ser et billede af sig selv. Om dårligere syn, en hukommelse, der sender én tilbage til det rum, man lige kom fra, og en krop, der pludselig kræver yoga og reformer for at fungere. Og hvornår bliver man egentlig gammel?
I dagens afsnit taler vi om misundelse og jalousi. Hvornår er jalousi en helt naturlig følelse, og hvornår begynder den at skabe problemer? Kan man være misundelig på sine venner, sine børn eller ligefrem sin egen partner? Og hvad sker der, når Karina finder en kvittering fra en stripklub på køkkenbordet?