11 - Er kærlighed noget man vælger?

I sidste uge var vi ude at spise, hvor et par andre forældre havde hænderne fulde med nogle meget kede af det og lettere ukontrollerede børn. Og vi gjorde det, man absolut ikke har brug for i den situation: Vi sad og kiggede. Det bliver til en snak om opdragelse og om, hvor grænsen egentlig går mellem at have en mening og at blande sig. Må man blande sig i andres opdragelse? Og hvad med ens egen? Hvis ens barn har svært ved noget, skal man så beskytte det mod situationen eller netop udsætte det for den? Hvornår er det omsorg, og hvornår bliver det en bjørnetjeneste? Men vi snakker også om os selv. For da vi mødte hinanden for 18 år siden, var vi nogle ret andre mennesker. Christian var 26, Karina var 35, og der er en vis uenighed om, hvorvidt vi begge to kan tillade os at omtale den periode som "dengang vi var unge". Hvem af os har egentlig ændret sig mest siden da? Udvikler man sig automatisk sammen, når man har været et par så længe, eller kræver det, at man aktivt bliver ved med at vælge hinanden? Sammen med publikum snakker vi om, hvordan man holder gang i et ægteskab efter 3, 10, 18 eller 20 år, og hvad det egentlig vil sige at kæmpe for kærligheden, når den første forelskelse for længst har lagt sig. Og så kigger vi på den kommende uge, hvor vi blandt andet skal i Aftenshowet og snakke om netop den podcast, I sidder og lytter til. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... Bare mellem os.