
Show Notes
Denne Lumos-episode er dedikeret til skaberne af Røverkortet, marodørerne James Potter, Sirius Black, Remus Lupus og Peter Pettigrew. Vi vender blikket mod de fire marodørers liv før Hogwarts, hvorefter vi undersøger, hvordan deres mange navne og dyreformer – kronhjorten, hunden, ulven og rotten – er ladet med symbolik, der kaster nyt lys over både deres venskab og deres skæbner. Derudover ser vi nærmere på deres tryllestave og de betydninger, der gemmer sig i træsorter, kerner og proportioner.
Til sidst dykker vi ned i nogle af de uafklarede spørgsmål og fanteorier, der er knyttet til marodørerne. Lyt med, når vi følger i marodørernes fodspor og går tæt på de fortællinger, der formede dem!
Inspiration til videre læsning: https://www.behindthename.com/name/james https://harrypotter.fandom.com/wiki/Sirius_Black https://web.archive.org/web/20100611072402/http://www.ancestry.com/facts/pettigrew-family-history-sct.ashx https://harrypotter.fandom.com/wiki/Peter_Pettigrew https://symbolleksikon.lex.dk/hjort_og_hind http://mugglenet.com/harry-potter/james-sirius-prequel/ https://www.harrypotter.com/features/everything-we-know-about-the-marauders https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/wand-woods https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/wand-cores https://harrypotter.fandom.com/wiki/Sirius_Black%27s_wand https://harrypotter.fandom.com/wiki/James_Potter_(I)%27s_wand https://harrypotter.fandom.com/wiki/Peter_Pettigrew%27s_wand https://harrypotter.fandom.com/wiki/Remus_Lupin%27s_wand
More from Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne
I dette Glimt går vi i dybden med en udvalgt scene fra kapitel 5, "Brødrene Weasleys Troldmandstricks", i Harry Potter og Flammernes Pokal. Med kontrol som overordnet tema retter vi blikket mod middagen hos familien Weasley, hvor både kontrol og kontroltab kommer til udtryk på forskellige måder. Vi undersøger, hvordan familiens medlemmer forsøger at styre både deres egen og hinandens adfærd og fremtoning, og hvordan det giver anledning til uenigheder og små magtkampe i familien. Samtalen ved middagsbordet fører os også til Ministeriet for Magi, hvor vi stiller skarpt på forskellige embedsmænds forhold til ansvar og kontrol. Endelig diskuterer vi, hvordan begivenheder i den store verden udfordrer forestillingen om, at alting er under kontrol. Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål: Hvordan signalerer Bill Weasley gennem sit udseende og sin fremtoning, at han ikke lader sig kontrollere af andre?
I dette overbliksafsnit undersøger vi kapitel 5 og 6 i Harry Potter og Flammernes Pokal gennem temaet ’kontrol’. I kapitlerne møder vi både den kaotiske hverdag i Vindelhuset og det omfattende kontrolsystem, som Ministeriet sætter i værk, da troldmænd fra hele verden skal transporteres til verdensmesterskaberne i Quidditch. I kapitel 5 forsøger Molly at holde styr på Fred og George, mens tvillingerne forsøger at tage kontrollen over deres egen fremtid. I kapitel 6 regulerer Ministeriet troldmændenes bevægelser, mens Harry selv mister kontrollen over sin krop under rejsen med transitnøglen. På den måde viser kapitlerne forskellige former for kontrol – over andre, over sig selv og over sine omgivelser. De viser dog også, at kontrol ikke nødvendigvis opleves ens af den, der kontrollerer, og den, der bliver kontrolleret.
I dette Glimt fortsætter vi temaet fra sidste afsnit, nemlig ’indtrængen’, og vi retter blikket mod en central passage fra kapitel 4 i Harry Potter og Flammernes Pokal: Vi er med, da familien Weasley ankommer til Ligustervænget for at hente Harry, og vi ser nærmere på mødet mellem de to familier - ikke mindst da Dudley kommer i centrum, fordi han spiser en af Fred og Georges farvestrålende Tungeslaskerkarameller. Vi undersøger, hvad der sker, når den magiske verden trænger ind i Dursleyfamiliens trygge og beskyttede mugglerverden, og vi fordyber os i, hvad der afgør, hvornår noget overhovedet opfattes som indtrængen. Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål: - Hvad fortæller Tungeslaskerkaramellen om forskellene mellem mugglere og magikere og om deres manglende forståelse af hinandens virkelighed? - Hvordan fungerer karamellen som stærkt symbol over for den grapefrugt, som Dudley blev tvunget til at spise i sidste kapitel? - Hvad sker der med Harry, når han går fra at være den, der bliver gjort til grin, til at være en del af en magtfuld majoritet?
I dette overbliksafsnit undersøger vi kapitel 3 og 4 i Harry Potter og Flammernes Pokal gennem temaet ’indtrængen’. Vi dykker ned i udvalgte scener, hvor grænser udfordres og overskrides, og hvor nogen trænger ind uden nødvendigvis at være inviteret. I kapitel 3 ser vi bl.a. nærmere på fru Weasleys brev til hr. og fru Dursley og hendes insisteren på, at Harry skal med Weasley-familien til verdensmesterskaberne i Quidditch. I kapitel 4 bliver denne indtrængen langt mere konkret, da Weasley-familien tropper op på Ligustervænget for at hente Harry og bogstaveligt talt sprænger sig vej gennem Dursley-familiens blændede pejs. På den måde viser de to kapitler, hvordan den magiske verden i stigende grad trænger ind i Dursley-familiens ellers så omhyggeligt afskærmede mugglerverden. Men indtrængen er også et spørgsmål om perspektiv, og derfor diskuterer vi, hvordan en handling kan opleves som uvelkommen og grænseoverskridende, uden at det nødvendigvis er intentionen bag den. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: Hvad symboliserer den grapefrugt, som familien Dursley og Harry skal dele til deres morgenmad?
Afsnittet er vores første Glimt: Et nyt format, hvor vi gennem et overordnet tema zoomer helt ind på én særlig scene. Denne gang er temaet antagelser, og vi retter blikket mod en central passage fra begyndelsen af Harry Potter og Flammernes Pokal, nemlig i kapitel 1: "Villa Gåde". Vi er med på kroen Galgensvingeren i Lille Galgeby, hvor landsbybeboerne ivrigt udveksler rygter om det mystiske mord på familien Gåde og om den hovedmistænkte, Frank Bryce. Vi undersøger bl.a. forbindelsen mellem Lille Galgeby og Little Whinging, ser nærmere på Villa Gåde og familien Gådes særlige position i lokalsamfundet og diskuterer, hvordan Frank bliver gjort til landsbyens outsider. Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål: Hvilken betydning ligger der i navnet Galgensvingeren?