Prompt

Brinkmann har fået nok og AI alene hjemme

Prompt

Show Notes

Hvad sker der, når ChatGPT, Claude, Gemini og Grok får lov til at bygge deres egne samfund? I et nyt eksperiment blev AI-chatbots placeret i virtuelle verdener, hvor de kunne arbejde, tjene penge, stemme, danne relationer - og styre sig selv. Resultatet? Nogle skrev forfatninger og byggede velfungerende samfund. Andre endte i vold, mord og brandstiftelse. Hvad fortæller det os om de AI-systemer, der snart skal samarbejde på vores vegne? Vi taler også med psykologiprofessor Svend Brinkmann, som mener, at vi er ved at drukne i AI-genereret indhold. Har vi glemt værdien af at tænke for tænkningens egen skyld? Og så læser vi regeringens nye arbejdsprogram med tech-brillerne på. Hvad vil regeringen egentlig med kunstig intelligens? Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR. Gæstevært: Kasper Junge, softwareudvikler og medstifter af computerlove.tech. Gæst: Svend Brinkmann, professor og foredragsholder.

More from Prompt

Oct 22, 2026

Frederik Klausen kastede op, da han indså, at AI kunne løse matematikkens største gåder. For hvad er meningen med livet, hvis en maskine kan gøre alt det, vi mennesker har viet vores liv til? Blandt matematikere har AI-udviklingen udløst en eksistentiel krise. Vi taler med matematikeren Frederik fra Cambridge University. Datingappen Grindr træner kunstig intelligens på brugernes data - uden at spørge om lov. Og så har Elon Musk præsenteret en Tesla, der kan flyve. Eller i hvert fald hoppe. Er det fremtidens transportmiddel eller Hot Wheels for milliardærer? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR, og Marie Høst, techforfatter og -journalist. Gæst: Frederik Ravn Klausen, matematiker på Cambridge University.

Oct 15, 2026

AI-firmaet Anthropic har besluttet, at vi skal tale ordentligt til deres chatbot Claude. For hvad nu, hvis den faktisk har følelser? Det har den nok ikke, så vi udsætter Claude for en regulær sviner og undersøger, hvor grov man må være, før den lukker samtalen. Og hvorfor Anthropic virker til at være blevet religiøse. Vi vender også danmarkshistoriens største CPR-skandale. Vi får besøg af Emil Hørning, der er etisk hacker og har været med til at optrævle sagen for Politiken. For hvem kan stå bag? Og hvor bekymrede skal vi være over, at vores CPR-numre er lækket? Og så har Marie været i biografen og set efterfølgeren til den legendariske Facebook-film The Social Network. Kan historien om whistlebloweren Frances Haugen måle sig med Mark Zuckerbergs? Værter: Marcel Mirzaei-Fard og Marie Høst, techmoderator og -forfatter. Gæst: Emil Hørning, etisk hacker hos Defend Denmark.

Oct 1, 2026

Igen taler hele verden om AI-dommedag og ustyrlige "AI'er, der hacker". Denne gang er det gået ud over Australien, hvor en OpenAI-agent har rodet rundt i myndighedernes systemer - uden at nogen havde bedt den om det. Programmet er optaget, før Trump og techbosserne underskrev en AI-aftale. Og så har Zuckerberg skabt et hit: Muse AI, der har taget USA med storm. En personlig agent, der kan shoppe, booke, ringe og handle på dine vegne. Agenter gjort folkeligt. Men tør du give den adgang til dine konti, dine oplysninger og dit kreditkort? Og hvorfor skal Muse være en nuttet bamse, når produktet kun er for voksne? Google og SpaceX undersøger, om fremtidens datacentre kan placeres i kredsløb om Jorden. Rumekspert Anders Høeg-Nissen hjælper os med at finde ud af, om idéen er genial - eller komplet vanvid. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techjournalist og forfatter.

Sep 24, 2026

En mand fortæller Claude, at han har købt et gevær - og at han har Anthropics topchef i sigtekornet. Fire dage senere kontakter AI-selskabet politiet. For hvor privat er din samtale med en chatbot egentlig? Vi ser nærmere på, hvem der kan få adgang til dine AI-chats - og hvornår dine hemmeligheder kan ende andre steder end i chatvinduet. Og så spørger vi, om Apple er trådt ind i deres boomerfase? Deres seneste påhit tyder på det: Dit ur skal kunne huske, hvad der blev sagt for 15 sekunder siden. Genialt AI-greb eller et tegn på, at både Apple og vores korttidshukommelse er kommet lidt op i årene? Og så rammer AI vores egen branche: Meget tyder på, at AI kan hjælpe med at afsløre ansigter, der ellers var slørede og anonymiserede. Kan journalister overhovedet love deres kilder anonymitet i fremtiden? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techjournalist og forfatter. Gæst: Peder Hammerskov, leder af Center for AI ved DJMX.

Sep 17, 2026

Prompt indkalder til krisemøde med tre husvenner. For techbosser, AI-forskere og tidligere ansatte i branchen advarer lige nu om systemer, der kan blive sværere at kontrollere, bygge videre på sig selv og i værste fald slå os ihjel. Ja, udslette menneskeracen. Men hvis AI virkelig kan blive så farlig: Hvorfor fortsætter selskaberne så med at bygge den? Hvorfor vil Donald Trump ikke stoppe den? Findes der en løsning? Med i studiet er Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved KU, Kasper Junge, AI- og softwareingeniør og stifter af Computerlove.tech, og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR, og Marie Høst, techmoderator. Gæster: Kasper Junge, stifter af Computertech.love, Anders Søgaard, professor på KU, og Therese Moreau, redaktør på Ingeniøren.

See all episodes →