
Show Notes
Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget genetablere en mobiliseringsstyrke, som ifølge forsvarschef Michael Hyldgaard skal op på 180.000. Der skal indkaldes 13.000 unge hvert år fra 2030, hvilket svarer til hver femte unge, og allerede i 2040 skal mobiliseringsstyrken være på 40.000. Det er voldsomt ambitiøst og stiller Forsvaret over for en mammut opgave, fordi Forsvaret slet ikke har mandskab til at uddanne de mange værnepligtige. Derudover mangler der tidssvarende indkvartertingsbygninger, nye kaserner, flyve- og flådestationer, øvelsesområder og skydeterræner. Vi taler om den forestående oprustning med oberstløjtnant af reserven, Jesper Schneider, som er formand for Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD).See omnystudio.com/listener for privacy information.
More from Frontlinjen
For halvanden uge siden indgik den amerikanske præsident Trump en aftale med Ruslands Vladimir Putin om køb af russisk diesel, og i weekenden løftede han en række sanktioner mod Rusland. Trumps handlinger har chokeret Europa, men det burde det ikke gøre, mener dagens gæst. Vi taler med Matias Seidelin fra OLFI om, hvad der dog sker lige nu i den globale geopolitik. Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc ved DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI og gæst: Matias Seidelin, seniorkorrespondent på OLFISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Flyvevåbnet mister sine mest erfarne specialister, lige så hurtigt som nye bliver rekrutteret. Mens politikerne satser stort på rekruttering til Forsvaret viser nye tal en mærkbar personaleflugt på tværs af forsvarets værn. Ida Liv Djurhuus Vand har i sin bacheloropgave talt med 26 nuværende og tidligere specialister fra alle tre danske flyvestationer om, hvorfor de vælger at forlade – og hvad det vil kræve at holde på dem. Gæst: Ida Liv Djurhuus Vand, oversergent i Forsvaret og forfatter til bacheloropgaven "Trained to Stay, Structured to Leave" Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFISee omnystudio.com/listener for privacy information.
I midten af september underskrev Danmark, Grønland og USA en opdatering af aftalen om den amerikanske tilstedeværelse i Grønland. Men aftalen skal forstås i en længere historisk og geografisk sammenhæng, for Arktis har altid været et sted for både sikkerhedspolitisk frygt og store drømme. Vi ser på russisk og amerikansk aktivitet i Arktis, fra Ruslands genopbyggede koldkrigsbaser til ishavseksperimenter. Vi skal høre om supermagternes eksperimenter i is og sne, fra Camp Century til et flydende isbjerg, som amerikanerne brugte som base i 25 år. Gæst: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d. og Postdoc ved DIIS Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFISee omnystudio.com/listener for privacy information.
En tidligere minister anholdt i toget mod Warszawa, bestikkelse i energisektoren og en rigsadvokat, der sigter chefen for anti-korruptionsbureauet og derefter selv forlader landet. Ukraine kæmper ikke kun mod Rusland, men også mod korruptionen i egne rækker. På papiret går det fremad, men de seneste tre år har Ukraine stået næsten stille på Transparency Internationals korruptionsindeks. I programmet undersøger vi arbejdet med korruptionsbekæmpelse i Ukraine, og spørger hvorfor korruptionen er så svær at komme til livs, hvad det betyder, at USA har trukket sin støtte og meget andet. Gæst: Allan Pagh Kristensen, chef for EU Anti-Corruption Initiative i Ukraine (EUACI) Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og Postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Til daglig er hun selvstændig strategisk rådgiver, ekstern lektor på Copenhagen Business School og mor til to voksne drenge. Og så er hun infanterist i Hjemmeværnet og er lige kommet hjem fra en 10 dage lang øvelse i Grønland, hvor hun ikke bare fik en oplevelse for livet, men også lærte vigtige redskaber til at operere i det uforudsigelige arktiske vejr. 53-årige Ditte Kirstein Brammer fortæller i dagens program begejstret om, hvad hun får ud af at være medlem af Hjemmeværnet. Gæst: Ditte Kirstein Brammer, selvstændig strategisk rådgiver Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFISee omnystudio.com/listener for privacy information.