
Show Notes
Hvorfor var der flere drab i 80’erne end i de senere årtier? Det er et af de spørgsmål vi får svar på, når retsmediciner Asser Hedegård Thomsen gæster fredagsbaren. Vi dykker ned i hans daglige arbejde med både levende og døde, alt imens vi bliver klogere på hans forskning - for Asser har bl.a. undersøgt alle drab i Danmark i perioden 1992-2016.
Medvirkende: Asser Hedegård Thomsen, ph.d. og speciallæge på Retspatologisk afdeling ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.
More from Fuld af viden - Forskernes fredagsbar
Hudpleje er ikke længere kun for voksne – gennem sociale medier fanges børn i skinfluencernes univers, og de fylder indkøbskurven og skoletasken med beautyprodukter.
Har din hud egentlig brug for dyre cremer og en hudplejerutine med 10 trin – eller kan mindre gøre det? Vi besøger læge, forsker og Instagram-formidler Cæcilie Johansen på Roskilde Sygehus for at skille hudplejemyter fra videnskabelige fakta. Bliv klogere på sund hud og de ingredienser, der rent faktisk virker – ifølge forskningen.
Hvorfor får du lyst til at eje, gemme og samle – og hvorfor kan jagten på den næste ting føles så tilfredsstillende? Hjerneforsker Michael Winterdahl tager os med ind i samlerhjernen og fortæller om dopamin, begær og grænsen mellem passion og mani. Og om, hvad der sker med vores urgamle samlertrang i en digital verden af algoritmer, tilbud og køb med ét klik.
Kan covid-19-vaccinen give hovedpine, træthed, muskelsmerter og andre symptomer, der varer ved – og hvordan afgør man, om symptomerne skyldes vaccinen eller blot er opstået efter den? Et stort dansk studie med mere end 90.000 deltagere forsøger at skille årsag fra tilfældige sammenfald. Vi dykker ned i resultaterne, og i hvad studiet kan lære os om fremtidens overvågning af vaccinebivirkninger.
Flere og flere danskere spørger sig selv: Har jeg ADHD? Vi undersøger hvornår koncentrationsbesvær, glemsomhed og uro er almindelige udfordringer – og hvornår der kan være tale om ADHD, som giver mening at blive udredt for. Vi møder også Julie, der fik diagnosen som voksen, og fortæller om den lettelse og sorg, der kan følge med pludselig at forstå sig selv og sin historie på en ny måde.