
Show Notes
Vi snakker om lykke, og om hvorvidt vi egentlig lægger mærke til den, mens den er der. For lykke behøver måske ikke være forelskelser og store øjeblikke. Det kan også være en helt almindelig mandag, en øl, man selv har brygget, eller en køretur hjem fra arbejde, hvor man pludselig opdager, at man faktisk har et ret godt liv.
Nogle gange er det først, når venner fortæller om deres problemer, at vores egne skænderier om underbukser på badeværelsesgulvet bliver sat lidt i perspektiv. Ikke fordi vi bliver glade for at andre har det svært, men fordi vi bliver mindet om, at det, vi selv har, måske ikke er så tosset endda.
Vi snakker også om taknemmelighed, visualisering og The Secret. Karina fortæller om den visualiseringsbog, hun fik af Christian, da de lige havde mødt hinanden, så hun kunne skrive ned, hvilket liv hun drømte om.
Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os.
More from Hr og Fru Fuhlendorff… bare mellem os
Efter 18 år sammen skulle man tro, at vi efterhånden vidste, hvad den anden havde brug for. Alligevel kan den ene gå og savne opmærksomhed, mens den anden tænker: Kan du ikke se alt det, jeg gør?
Vi er enige om, hvornår Conrad skal i seng. Hvor meget han må spille computer, er straks en anden snak. Og en aftale om én time mere virker jo bedst, hvis vi selv husker at holde øje med klokken...
Karina synes, det er spild af penge, når Christian køber en plastikpose. Christian vil gerne have en ny robotstøvsuger, fordi hans far har fået en med en arm...
I denne uge snakker vi om at blive ældre sammen. Om at have det fint inde i hovedet, indtil man ser et billede af sig selv. Om dårligere syn, en hukommelse, der sender én tilbage til det rum, man lige kom fra, og en krop, der pludselig kræver yoga og reformer for at fungere. Og hvornår bliver man egentlig gammel?
I dagens afsnit taler vi om misundelse og jalousi. Hvornår er jalousi en helt naturlig følelse, og hvornår begynder den at skabe problemer? Kan man være misundelig på sine venner, sine børn eller ligefrem sin egen partner? Og hvad sker der, når Karina finder en kvittering fra en stripklub på køkkenbordet?