Supertrends

Fremtidens kræftbehandling

Supertrends

Show Notes

Går vi fra at dræbe kræftceller med kemo til at opdage, forebygge og måske omprogrammere kræft langt tidligere?

Kræft er stadig en af de diagnoser, der kan ændre et liv på ét sekund. Men mod 2050 vil kræftbehandling se radikalt anderledes ud: Mere personlig, mere molekylær, mere datadrevet og langt mere forebyggende.

I denne vigtige episode af Supertrends fra Dansk Erhverv taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø med Ole Halfdan Larsen, cheflæge på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og Ulf Bech Christensen, direktør i PentaBase og engageret i udviklingen af nye cancervacciner gennem GigaVax. Samtalen handler om cirkulerende tumor-DNA, biomarkører, tidlig opsporing, kræftvacciner, immunterapi, thymus som “træningslejr” for T-celler, digitale tvillinger, AI, organoider og den store bevægelse fra at kigge på tumoren alene til at forstå hele menneskets biologi.

Undervejs giver Lars Tvede sit bud fra Supertrendsmaskinen, og professor Ronjon Nag fra Stanford School of Medicine perspektiverer, hvordan AI, vacciner og nye biologiske modeller kan ændre kampen mod kræft.For måske bliver fremtidens største gennembrud ikke én kur mod kræftens gåde. Men et helt økosystem af teknologier, der gør kræft tidligere at opdage, mere præcis at behandle og muligt at forhindre, længe før kroppen selv ved, at den er syg.

Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn

Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn

Medvirkende: Ole Halfdan Larsen - LinkedIn

Ulf Bech Christensen - LinkedIn

Ronjon Nag - LinkedIn

Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn

Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn

More from Supertrends

Oct 22, 2026

Den samme summen. To vidt forskellige fremtider. En drone kan levere livreddende medicin, opdage sygdomme i marken eller jage mennesker i Ukraine.

Oct 8, 2026

EU drejer mod højre, og den grønne regulering er under pres. Men klimaforandringerne holder ikke pause. De påvirker natur og virksomhedernes forsyningskæder, samtidig med at AI øger behovet for energi og sætter ild i globale magtkampe.

Oct 1, 2026

Min mor fik kærlige beskeder fra Leonardo DiCaprio, min mand fik en opkrævning for manglende porto og en masse folkemødegæster blev ramt af falske p-afgifter. Alle bliver snydt!

Sep 24, 2026

Lillevirke findes ikke på Danmarkskortet. Endnu!

Sep 17, 2026

Reklamer plejede at afbryde filmen. I 2050 bliver de filmen. Skabt til dig i realtid. Justeret efter dit blik, dit humør og dine svage øjeblikke. Men hvis du er meget rig kommer du måske aldrig til at se reklamen.

See all episodes →