#116: Nulfejlskultur og særinteresser skaber en offentlig sektor med overkomplicerede systemer
Tech og strategi i øjenhøjdeShow Notes
Dansk lovgivning er ofte alt for kompleks. Blandt andet derfor ender digitale systemer i den offentlige sektor med at blive for indviklede, fordi forenkling i systemerne bliver en næsten umulig opgave på grund af lovgivningen. De overkomplicerede systemer kræver væsentligt flere ressourcer at udvikle og vedligeholde, de er mere fejlbehæftede, og de risikerer at fremmedgøre borgerne, fordi systemerne er uigennemskuelige.
Der er en række årsager til dette - heriblandt en uheldig nulfejlskultur i den offentlige sektor og at særinteresserer og hensynet til mindre samfundsgrupper ofte vinder over hensynet helheden og enkeltheden.
Det er nogle af de problemstillinger, som Innovationsforum Samfundskompleksitet har set nærmere på.
Innovationsforummet, der blev etableret tidligere i år af Dansk IT, består af en lang række ledere og fagspecialister, der har omfattende erfaring med offentlig digitalisering, lovgivning og embedsværk. Forummet har diskuteret de dominerende årsager til den høje samfundskompleksitet, der præger Danmark - og det er nogle af de årsager og problemstillinger, som vi dykker ned i i denne podcast.
Medvirkende:
Ejvind Jørgensen, forperson for Udvalget for it i den offentlige sektor, initiativtager til Innovationsforum Samfundskompleksitet og CFO i cBrain
Peter Pietras, medlem af Udvalget for it i den offentlige sektor, en del af styregruppen i det nye innovationsforum samt forsker og underviser på Copenhagen Business Academy
Vært: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT
More from Tech og strategi i øjenhøjde
Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.
AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.
Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.
I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.
Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?