Tech og strategi i øjenhøjde

#119: En samtale med Lars Findsen om cybertrusler, robusthed og ledelse i en usikker tid

Tech og strategi i øjenhøjde

Show Notes

Den verdensorden, der har eksisteret siden murens fald, er i opløsning. Alliancer falder fra hinanden, spændingerne stiger, og trusselsbilledet udvikler sig med høj hastighed og med en uforudsigelighed, der gør det svært at navigere og træffe strategiske ledelsesmæssige beslutninger. Det gælder både for Danmarks politiske ledelse, i den offentlige administration og for alle virksomhedsledelser i det private erhvervsliv.

De globale spændinger er ikke mindst en udfordring, når man arbejder med data og digitalisering, der som udgangspunkt er globale størrelser og flyder på tværs af landegrænser. Samtidig udgør netop digitaliseringen en potentiel risiko, fordi digital infrastruktur kan kompromitteres, og data kan manipuleres.

Derfor er temaet i denne podcast, hvordan man arbejder med strategisk ledelse i en brydningstid? Hvad er konsekvenserne, når det velkendte verdensbillede krakelerer, og hvad betyder det for ledere i det ganske land?

Medvirkende:

- Lars Findsen, tidl. chef for PET og FE, tidl. departementschef i Forsvarsministeriet. Lars Findsen står i dag bag en tænketank med fokus på udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvar - Bo Rasmussen, Chief Commercial Officer for Experian i Nordeuropa - Jakob Færgeman, Global Consultant i Experian - Kim Stensdal, vært, chef for kommunikation og viden, Dansk IT

Podcasten er sponseret af Experian og produceres af Dansk IT

More from Tech og strategi i øjenhøjde

Sep 16, 2026

Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.

Sep 8, 2026

AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.

Sep 1, 2026

Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.

Aug 27, 2026

I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.

Aug 18, 2026

Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?

See all episodes →