#114: B&O skruer op for digitaliseringen: Sådan balancerer CFO’en innovation og finansiel styring
Tech og strategi i øjenhøjdeShow Notes
B&O er i fuld gang med en digital transformation og har skruet helt op for de digitale ambitioner. I spidsen for den mission er CFO og Executive Vice President Nikolaj Wendelboe. Han giver i denne podcast et spændende indblik i, hvordan B&O arbejder med digitaliseringsstrategier og -projekter.
Samtidig dykker vi ned i CFO’ernes rolle og ansvar for digitaliseringen i dansk erhvervsliv. Selvom teknologien ofte er i fokus, er finansiel styring og strategisk overblik mindst lige så vigtigt for at lykkes med digitaliseringen. Men hvordan kan man som CFO balancere kortsigtet økonomisk performance med langsigtede digitale investeringer, og hvordan kan man være med til at drive en digital transformation på tværs af organisationen?
Vi diskuterer også, hvordan man opbygger business cases for digitaliseringsprojekter, og hvordan man sikrer, at investeringerne skaber den forventede værdi.
Medvirkende:
Nikolaj Wendelboe, Executive Vice President og CFO i B&O Bo Rasmussen, Chief Commercial Officer for Experian i Nordeuropa Jakob Faergeman, Global Consultant i Experian Vært: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT
Podcasten er sponseret af Experian og produceres i samarbejde med Dansk IT.
More from Tech og strategi i øjenhøjde
Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.
AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.
Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.
I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.
Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?