#113: Høj samfundskompleksitet truer demokratiet og borgernes tillid til systemet
Tech og strategi i øjenhøjdeShow Notes
Borgere som vender ryggen til systemet. IT-projekter der fejler. Alt for indviklede systemer og lovgivning som ingen forstår. Det er nogle af de uønskede bivirkninger af den stigende kompleksitet i vores samfund. Nu vil et nyt innovationsforum med kendte eksperter i offentlig ledelse og digitalisering kortlægge problemet og finde effektive løsninger.
Det er Dansk IT, der har etableret Innovationsforum Samfundskompleksitet. Medlemmerne tæller en lang række eksperter, fagfolk og meningsdannere, og det nye innovationsforum skal være et seriøst modtræk til den unødvendigt høje kompleksitet i lovgivning og digitalisering i Danmark.
Den stigende kompleksitet i vores samfund øger nemlig risikoen for, at vi får skabt et "black box"-samfund, hvor almindelige borgere ikke nødvendigvis kan få forståelige forklaringer på afgørelser, der har stor indflydelse på deres liv – fx udbetaling af sociale ydelser eller ejendomsvurderinger. Overdrevet komplicering af vores samfund risikerer at svække borgernes tillid til staten og velfærdssamfundet.
På trods af talrige politiske hensigtserklæringer om det modsatte, har problemet nu nået et omfang, der kalder på opmærksomhed og strategiske modtræk.
Medvirkende:
Ejvind Jørgensen, forperson for Udvalget for it i den offentlige sektor, initiativtager til Innovationsforum Samfundskompleksitet og CFO i cBrain
Peter Pietras, medlem af Udvalget for it i den offentlige sektor, en del af styregruppen i det nye innovationsforum samt forsker og underviser på Copenhagen Business Academy
More from Tech og strategi i øjenhøjde
Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.
AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.
Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.
I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.
Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?