Tech og strategi i øjenhøjde

#94: Er EU's regulering af digitaliseringen gået over gevind?

Tech og strategi i øjenhøjde

Show Notes

Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, og Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv og fhv. tech-ambassadør i Silicon Valley, mødtes til Dansk IT's OffDig 2023-konference til en spændende debat om udviklingen på det digitale marked og behovet for regulering på området, f.eks. i form af GDPR, NIS2 og EU’s kommende AI Act.

I debatten kom vi bl.a. ind på:

- Hvilken form for regulering af markedet er der behov for i dag og i fremtiden, og hvordan finder man den rette balance mellem regulering og de frie markedskræfter?

- Hvilken position kan og bør EU indtage i den globale tech-industri, og hvordan kan reguleringen understøtte denne position?

- Hvordan undgår vi, at reguleringen går over gevind og medfører alt for mange omkostninger for de danske virksomheder og myndigheder, der skal leve op til lovgivningen?

Hør eller genhør debatten fra OffDig 2023 i denne podcast.

Medvirkende: Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, næstformand i Europa-Parlamentets liberale gruppe, Renew Europe og chefforhandler på NIS2-direktivet. Fhv. journalist og tv-vært.

Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv med ansvar for det digitale område. Fhv. vice president i Microsoft, tech-ambassadør i Silicon Valley og dansk ambassadør i Indonesien og Cypern.

Moderator: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT

Læs mere på www.offdig.dk

More from Tech og strategi i øjenhøjde

Sep 16, 2026

Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.

Sep 8, 2026

AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.

Sep 1, 2026

Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.

Aug 27, 2026

I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.

Aug 18, 2026

Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?

See all episodes →