Tech og strategi i øjenhøjde

#107: Datadrevet velgørenhed erstatter følelser og intuition: Øger effekten af donationer markant

Tech og strategi i øjenhøjde

Show Notes

I denne episode udforsker vi, hvordan dataanalyse er med til at forandre velgørenhed. Alt for ofte er donationer og velgørenhed drevet af intuitioner og følelser, og der er derfor meget at vinde ved at gå mere databaseret til værks.

Det mener de to gæster i Dansk IT’s podcast. De kommer begge fra Giv Effektivt, en dansk almennyttig forening, hvor data er omdrejningspunktet for at sikre den størst mulige effekt af donationer.

Vi dykker ned i foreningens data-baserede tilgang til at maksimere donationernes effekt gennem omkostningseffektivitetsanalyser og evidensbaserede beslutninger.

Vi skal også tale om, hvordan principperne bag datadrevet velgørenhed kan overføres til andre sektorer, og hvordan IT-professionelle kan anvende lignende metoder i deres arbejde.

Endelig kommer vi naturligvis også til at drøfte de etiske overvejelser ved at kvantificere velgørenhed og diskutere, hvordan denne tilgang kan ændre vores syn på filantropi.

Medvirkende: Jonas Lindeløv, forperson i Giv Effektivt Ulrik Johnsen, direktør i Giv Effektivt Vært: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT

More from Tech og strategi i øjenhøjde

Sep 16, 2026

Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.

Sep 8, 2026

AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.

Sep 1, 2026

Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.

Aug 27, 2026

I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.

Aug 18, 2026

Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?

See all episodes →