#90: Sundhedsvæsenet er under massivt pres: Kan digitalisering være redningen?
Tech og strategi i øjenhøjdeShow Notes
Det danske sundhedsvæsen er en central del af velfærdssamfundet. Den demografiske udvikling, hvor der bliver færre i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre stiger, udgør dog en markant udfordring.
Allerede i dag er der alvorligt mangel på personale på hospitalerne og i ældreplejen, og i takt med at stadig flere borgere i de kommende år vil få brug for hjælp fra sundhedsvæsenet, vil udfordringerne kun vokse. Det er en alvorlig situation, der kalder på handling på mange niveauer.
I denne podcastepisode ser vi nærmere på, hvordan digitalisering kan bringes i spil som en måde at fremtidssikre sundhedsvæsenet på. Du kan blandt andet høre om, hvordan ny teknologi og digitalisering allerede i dag anvendes - og hvilken rolle digitaliseringen kommer til at spille i de kommende år.
Vi taler også om hvilke strategiske valg, der er centrale, hvis vi skal være i stand til at bringe digitaliseringen til næste niveau og på den måde sikre et fundament for fremtidens sundhedsvæsen.
Medvirkende: Klaus Larsen, direktør for Digitalisering og it i Region Nordjylland og ekspertmedlem i Robusthedskommissionen Troels Andersen, formand for Udvalget for sundheds-it i Dansk IT og Managing Consultant i PA Consulting Vært: Kim Stensdal
More from Tech og strategi i øjenhøjde
Digitalisering fylder stadig mere i danske virksomheder. Det er en del af kernen og har afgørende betydning for alle dele af forretningen. Derfor er der behov for, at HR kommer mere på banen og er med til at binde enderne sammen i den digitale transformation. Det mener de tre gæster i denne episode af Dansk IT’s podcast, Tech og Strategi i øjenhøjde.
AI vinder hastigt frem på danske arbejdspladser. Vi rykker os nu fra AI-pilotprojekter til implementering i stor skala. De massive forandringer, det medfører, stiller store krav til ledelsen, HR, IT og alle medarbejderne i organisationen.
Den danske lovgivning er blevet så indviklet, at nogle borgere må opgive at forstå vigtige myndighedsafgørelser om f.eks. skattebetaling, ejendomsværdi eller ret til sociale ydelser. Nogle gange føles dialogen som at fare vild i en digital labyrint, og selv fagfolk må til tider opgive at forstå sammenhængen.
I bogen Foreningsdanmark 2.0 argumenterer Troels Blicher Danielsen for, at danske foreninger er nødt til at gentænke deres medlemsservice og relevans i en verden, hvor digitale kanaler er standard, og hvor data og AI i stigende grad kan levere svar og service døgnet rundt.
Kunstig intelligens har på få år gjort et massivt indtog på danske arbejdspladser og også i privatsfæren. Vi bruger AI til at skrive, rådgive, analysere, effektivisere og i stigende grad også til at simulere menneskelig samtale, nærvær og forståelse. Det åbner for nye muligheder. Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der med os som mennesker, når vi begynder at automatisere opgaver, relationer og dømmekraft, som tidligere krævede menneskelig tilstedeværelse?